> Velkommen til > Teleslynge > Teleslyngecirkulære > Gamle cirkulære om teleslynge
Gamle cirkulære om teleslynge
CIR0003586 om trådløse høreanlæg i kirkerne
(ikke gældende - ophævet 2. juni 2006!)
────────────────────────────────────────────────────
Cir nr35 af 21/03/1986
Cirkulære om trådløse høreanlæg i kirkerne
────────────────────────────────────────────────────
(Til stiftsøvrighederne)
Af hensyn til hørehæmmede kirkegængere skal der i fornødent omfang være tidssvarende høreanlæg i kirkerne. Et telemagnetisk trådløst høreanlæg (teleslyngeanlæg) er nødvendigt for, at hørehæmmede kan deltage i gudstjenester og andre aktiviteter såvidt muligt på lige fod med normalthørende. Mange hørehæmmede får deres handicap lettet ved brug af høreapparater, og disse er indrettet således, at et teleslyngeanlæg giver væsentlig forbedrede lyttevilkår.
I cirkulære af 18. november 1965 om trådløse høreanlæg i kirkerne fastsatte ministeriet forskrifter for udførelse af sådanne anlæg.
Som følge af den tekniske udvikling, der siden da har fundet sted også på dette område, har Landsforeningen for Bedre Hørelse i samråd med ministeriet foranlediget, at et udvalg af teknisk sagkyndige har foretaget en ajourføring af de krav, der må stilles i kirker.
I overensstemmelse hermed fastsætter ministeriet herved følgende ændrede forskrifter for udførelse af sådanne anlæg:
1. Mikrofoner
Ved anlæg med faste mikrofoner skal der mindst være mikrofon på alterbord, knæfald og prædikestol samt en flytbar mikrofon. Afstanden til mikrofonen skal være mellem 30 og 60 cm.
Ved benyttelse af trådløse mikrofoner, som giver visse fordele, skal disse være godkendt af Post- og Telegrafvæsenet. Anlæg med trådløse mikrofoner skal forsynes med en fast rummikrofon, som er passende neddæmpet.
For at undertrykke efterklangslyd og rumstøj anbefales det at anvende retningsmikrofoner med kardioid karakteristik.
I anlæg med flere mikrofoner er det ønskeligt at der findes en automatisk styring af mikrofonerne, således at kun den mikrofon, der tales til, er åben, hvorved det samlede signalog støjforhold bedres.
2. Feltstyrke
Teleslyngeforstærkeren skal kunne frembringe en feltstyrke med en langtidsmiddelværdi på 100 mA/m og en korttidsmiddelværdi på 400 mA/m (125 msek.).
For at en langtidsmiddelværdi på 100 mA/m kan opnås uanset talestyrke, skal forstærkeren være forsynet med en automatisk styrkekontrol (AGC).
Af hensyn til betjeningen bør anlægget forsynes med en let synlig indikator til kontrol af, at slyngestrømmen ligger inden for toleranceområdet.
3. Overstyringsreserve
Ved en feltstyrke pa 100 mA/m og en korttids forøgelse af signalet på + 12 dB må anlæggets forvrængning ikke overstige 10%.
4. Dækningsareal
Herved forstås det areal i lokalet, indenfor hvilket den magnetiske feltstyrke opfylder de givne specifikationer. Dette areal er ikke nødvendigvis samfaldende med det geometriske areal af slyngen i dennes plan.
Dækningsarealet skal være så stort som muligt og bør være markeret f.eks. på en kortskitse ved indgangen, respektive indgangene.
5. Frekvensgang
For et frekvensuafhængigt elektrisk input-signal til systemet må den målte frekvenskarakteristik af det magnetiske felt indenfor frekvensområdet 100-5.000 Hz ikke afvige mere end +/3 dB fra værdien ved 1.000 Hz.
De mikrofoner, der anvendes i kirken skal have en akustisk-elektrisk frekvensgang inden for frekvensområdet 100-5.000 Hz på +/3 dB.
I rum med lang efterklangstid ved lave frekvenser kan en basafskæringer på 6 dB/oktav fra 250 Hz være ønskeligt.
6. Signal/støjforhold
Signal/støjforhold, d.v.s. forskellen i dB mellem den rekommanderede feltstyrke og den feltstyrke, der frembringes af det samlede forstærkeranlægs egenstøj, bør være større end 40 dB.
7. Forvrængningstolerance
Ved en feltstyrke på 100 mA/m skal den harmoniske forvrængning være bedre end 1%.
8. Fremmed magnetisk forstyrrelse
Ved et konstant, A-vægtet, støjniveau, større end 10 mA/m, svarende til 20 dB under 100 mA/m, kan installation ikke tilrådes.
Forinden installation opgives, bør det dog undersøges, hvorfra støjen hidrører, og om det er muligt at ændre på forholdene.
9. Telemodtagere
Til et komplet anlæg hører et mindre antal telemodtagere (stangtelefoner) til benyttelse af hørehæmmede, der ikke anvender høreapparat.
10. Sammenkobling af teleslynge og højttalere
I kirker, hvor der installeres både højttalere og teleslynge, bør begge styres af samme mikrofon, men slyngen og højttalerne skal have hver sin uafhængige udgangsforstærker og styrkeog tonekontrol.
Tilbud på levering af nye anlæg eller modernisering af bestående anlæg skal indeholde garanti for, at anlægget i en nærmere fastsat periode opfylder de ovenfor anførte specifikationer. Det installerende firma skal fremlægge målerapport ved afleveringen.
Der bør med passende mellemrum - eventuelt som led i en abonnementsordning - af en sagkyndig tekniker foretages gennemmåling og udfærdiges målerapport vedrørende såvel nye som gamle anlæg. Om dette som om alle andre spørgsmål i forbindelse med teleslyngeanlæg kan der rettes henvendelse til Landsforeningen for Bedre Hørelse. Kong Georgs Vej 13, 2000 F.
Det mærke, der er fremstillet til anbringelse i lokaliteter, hvor teleslyngeanlæg forefindes, vil kunne rekvireres gratis fra landsforeningen, hvilket også gælder skemaer til målerapport.
Cirkulæret træder i stedet for kirkeministeriets cirkulære af 5. september 1962 om tunghøreanlæg i kirkerne og kirkeministeriets cirkulære af 18. november 1965 om trådløse høreanlæg i kirkerne.
Cirkulæret bedes udsendt til menighedsrådene og provstiudvalgene.
Kirkeministeriet.
|
